Den 76-årig Roman Polanski har indvilliget i at betale 4,5 millioner dollar for at få den gamle sag om voldtægt sagen afsluttet. Det skriver flere medier.
Instruktøren har siddet fængslet i Schweiz siden september måned for en sag om voldtægt af en 13-årig pige i vennen Jack Nicholsons hus. Voldtægten fandt sted i 1977.
I øjeblikket sidder den polske instruktør varetægtsfængslet, men hvis myndighederne accepterer det nye forlig, så vil det betyde, at den 76-årige instruktør kan opholde sig midlertidigt under husarrest i sit schweziske skiresort.
Men intet er dog helt afgjort endnu, for i øjeblikket overvejer Justitsministeriet i Schweiz, om det skal appellere sagen til Højesteret.
Hvis det sker, så vil det betyde, at Polanski skal forblive varetægtsfængslet indtil sagen er endelig afgjort.
Årsagen til at myndighederne i første omgang har accepteret forliget er, at Polanskis familie lider under al den opmærksomhed som den kendte instruktør har fået i forbindelse med sagen.