2. divisionsholdet Jetsmark, der sendte Viborg ud af pokalturneringen, undgår Superligaholdene i pokalturneringens 3. runde. Jetsmark skal i stedet ud i et drabeligt nordjysk lokalopgør mod Skive.
I tredje runde er der ingen seedning, men Superligaholdene må ikke møde hinanden. For de lavere rangerende hold handler det om, at undgå Superligaholdene. Derfor er lodtrækningen altid imødeset med stor spænding for de små hold.
Tilsyneladende får FC Fredericia det sværest, idet holdet trak FC København. Brøndby, der har lagt alle sine æg i pokalkurven skal enten møde Svendborg eller Silkeborg.
Men der ligger også gode brag i vente. Nedrykkerne fra Vejle tager mod FC Nordsjælland, FC Fyn tager imod AaB og FC Hjørring møder FC Midtjylland.
Boldklubben Skjold - Kolding FC
FC Fredericia - FC København
FC Fyn - AaB
FC Hjørring - FC Midtjylland
Greve - Hobro
Herfølge Boldklub - Lyngby Boldklub
Holbæk B&I - SønderjyskE
Hvidovre IF
- OB
Jetsmark IF - Skive IK
Næstved - AC Horsens
Svendborg / Silkeborg - Brøndby IF
Thisted FC - AGF
Varde IF - Lolland-Falster Alliancen
Vejle Boldklub - FC Nordsjælland
Værløse Boldklub - Esbjerg FB
Ølstykke - Randers FC
Tredje runde spilles onsdag 26. september.