Har du spegepølsen Sucuk af mærket Yayla liggende, så lad være med at spise den.
Der er nemlig påvist E. coli-bakterier (STEC) i produktet, som oftest giver diarré, mavesmerter og opkast.
Pølsen har en nettovægt på 250 gram og har lotnummer: 10878934.
Den er solgt i Lidl-butikker på Fyn og i Jylland.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.
Har du spist af pølsen og bliver syg, skal du forvente at sygdommen går over efter 5-10 dage.