Podcasten i denne artikel er sponseret af Oddset og Arbejdernes Landsbank
Så fik vi kulminationen på det hele. Kamp 64 ved slutrunden. Finalen. Frankrig formåede som de første ved VM at overkomme kroaterne, der ellers har vundet mange hjerter undervejs. Franskmændene har hele vejen været udpeget som en af favoritterne, og anført af landstræner Didier Deschamps levede de som en af de få forhåndsfavoritter op til forventningerne.
I dette sidste VM Morgenshow fra Mediano i denne omgang, ser eksperterne naturligvis nærmere på finalen, der blev den mest målrige i mange år. Det var samtidig en finale, der rummede meget af det, som vi løbende har talt om under slutrunden med mål efter standardsituationer, VAR-straffespark og hold der i perioder stillede sig dybt.
I studiet er Zetland-skribent Oscar Rothstein og freelancejournalist med franske rødder Frederik Gernigon. Foruden gårsdagens finale diskuterer de også:
- Deschamps rolle som landstræner
- Forløsningen af Modric og Rakitic hos kroaterne
- Mbappé og perspektiverne for hans fremtid
- Slutrunden som helhed og hvad vi kommer til at huske den for
- Hvordan denne slutrunde kommer til at skrive sig ind i historien
- Hvorfor der ikke kommer til at være en rigtig VM-transfer a la James Rodríguez (og hvorfor hans skifte til Real Madrid i sin tid heller ikke var en rigtig VM-transfer)
- Og meget meget mere