Det blev en underholdende søndag, der lukkede VM's runde to. I dag venter så afslutningen på de første grupper, og vi begynder så småt at kunne ane de forskellige holds vej til kvart- og semifinalerne.
I denne podcast fra Mediano ser journalist Morten Glinvad og bettingekspert og tidligere dommer Benjamin Leander først frem imod mandagens opgør Iran - Portugal, Spanien - Marokko og Rusland - Uruguay (Saudi-Arabien - Egypten bliver sprunget over i denne omgang, da ingen af holdene har mulighed for at avancere fra gruppen).
Og så følger der naturligvis analyser af de underholdende søndagskampe, hvor først England scorede på det meste og slog Panama sikkert, Japan kæmpede sig tilbage imod Senegal og Colombia viste os mere af det, som vi så ved VM i 2014, hvor sydamerikanerne vandt mange fodboldhjerter over hele verden.
Husk, at Mediano også udkommer med en særskilt optakt til Danmark – Frankrig, så du helt sikkert kan nå at blive klædt på til tirsdag, når vores VM-skæbne forsegles.