Først var den mindst blandt de største, så var den størst blandt de mindste, og nu er den slet ikke noget specielt.
Himmelegemet Pluto mistede sidste år sin status som planet, da Den Internationale Astronomiske Union reducerede den til universets største dværgplanet. Men nu kan Pluto end ikke smykke sig med den titel i himmellegemernes indbyrdes vægtkonkurrence.
Astronomerne har nemlig reduceret Plutos status endnu engang. Ifølge nye resultater, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, er dværgplaneten
Eris nemlig 27 procent tungere end Pluto, der fremover må finde sig i at være nummer to i rækken af dværgplaneter.
Det er astronomi-professor Michael E. Brow, som står bag de nye resultater.