Under dronning Magrethes regeringstid var det ikke usædvanligt at spotte hende i kongelogen i Det Kongelige Teater.
Og den tradition ser det ud til, at det nuværende kongepar viderefører. I hvert fald prioriterede Frederik og Mary kulturen over sporten fredag aften. Det skriver Billed-Bladet.
Her dukkede de op i teatret på Kongens Nytorv i København for at se det klassiske skuespil ”Indenfor murene”, mens det meste af Danmark sad klinet til skærmen for at se EM-semifinale i håndbold.
Teaterturen var tilsyneladende helt privat, i hvert fald fremgår den ikke som en officiel begivenhed på den kongelige kalender.
Det gør til gengæld et erhvervsfremstød i Polen fra onsdag i næste uge – det bliver, ud over en offentlig audiens, kong Frederiks første reelle arbejdsopgave, siden han besteg tronen for et par uger siden.
Royalfashionpolice er en profil på instagram, som fangede kongeparret i teatret. Se video fra profilen herunder: