OB kan takke HB Køges Niklas Svendsen for, at holdet kan tage tilbage til Fyn med alle tre point.
Køge-spilleren blev nemlig noteret for hele to selvmål.
OB bragte sig planmæssigt foran midt i første halvleg på et straffespark sat ind af Chris Sørensen. Fabinho fik udlignet til 1-1 for HB Køge i begyndelsen af anden halvleg.
Det uafgjorte resultat holdt ind til 20 minutter før tid, hvor Niklas Svendsen var uheldig at heade bolden i eget net, og i overtiden var Svendsen igen uheldig i eget felt, da han lavede sit andet selvmål efter en tværaflevering.