Efter også at have tabt sin anden kamp er den danske tennisspiller Kristian Pless færdig i Florida-turneringen Delray Beach. Onsdag tabte danskeren 3-6, 6-7 til spanieren Garcia Lopez, og da Pless også tabte tirsdagens kamp i tre sæt, ender han sidst i turneringens gruppespil.
»Han spillede solidt i hele kampen, og jeg havde store problemer med at få gang i mine ben. Kampen i går tog utroligt mange kræfter, da den varede over tre timer,« skriver Kristian Pless på sin hjemmeside.