”De frivillige laver alt det, der førhen var ’flødeskummet’ i vores arbejde. Socialt samvær, udflugter […] Ja, alt hvad der ikke har med grundpleje og rengøring at gøre.”

”Jeg synes, det burde være os, som også havde det lidt sjovt med de ældre. Så det ikke kun var pleje og rengøring, vi tog os af.”

Sådan lyder nogle af svarene i en undersøgelse om frivilligt socialt arbejde, som fagforbundet FOA har gennemført blandt 2027 medlemmer.

I undersøgelsen svarer over hver fjerde, at der på deres arbejdsplads er frivillige, som udfører opgaver, som ansatte burde tage sig af. Herunder især sociale opgaver, som de gerne selv ville være en del af.

Vigtige tegn går tabt

Svarene bekymrer formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Karen Stæhr.

”Når der er tale om besparelser, er der opgaver, som skal udføres. Der skal gives mad, medicin og bad, sårpleje og så videre, og det bliver også gjort. Tilbage er der så de bløde opgaver, som typisk overgår til frivillige, hvis der er få ansatte,” siger hun.

Næsten otte ud af ti svarer i undersøgelsen, at samarbejdet mellem dem og de frivillige fungerer ’meget godt’ eller ’godt’, og Karen Stæhr understreger, at de frivilliges indsats er værdsat.

Væk er gåture eller højtlæsning

Men i takt med at budgetterne strammes, sker der en omfordeling af opgaverne.

Det, der overgår til de frivillige, er typisk gåture eller højtlæsning af breve. Opgaver, som ifølge Karen Stæhr er med til at tegne et nødvendigt helhedsbillede af den ældre.

”Det er ikke nok kun at kigge på borgeren fra én bestemt vinkel. En gåtur kan give den ansatte indblik i den ældres fysik, så der er mulighed for at vurdere, om der skal mere træning til. Ligesom det er vigtigt at kende vedkommendes historie for at spotte begyndende demens eller diabetes,” siger hun.

Karen Stæhr peger på, at det går ud over arbejdsglæden blandt de ansatte, hvis de kun efterlades med de tunge opgaver.

”Ansatte er uddannet til at kigge på det hele menneske. Og den faglighed bliver begravet, hvis man kun skal udføre opgaver, der kan måles og vejes og skrives ned i skemaer. Har man ikke mulighed for at bruge sin faglighed optimalt, kan det gå ud over glæden ved arbejdet, og ansatte kan få dårlig samvittighed over ikke at kunne give de ældre den omsorg, de har brug for,” siger hun.

KL: hellere frivillige end ingenting

Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes landsforening, Anny Winther (V) ser de frivillige som en nødvendig del af omsorgsarbejdet.

”Opgaverne, som de frivillige varetager, handler typisk om mere opmærksomhed og underholdning, og det er der desværre ikke ansat personale nok til at dække. De frivillige skaber liv og tætte relationer, og det offentlige ville aldrig kunne betale for alt det, de bidrager med,” siger hun.

Anny Winther forklarer, at der i forbindelse med de daglige, praktiske opgaver, også er ’anledning til snak’ mellem personale og borger, men at det derudover er godt med et frisk pust udefra.

”Jeg har det godt med, at der kommer andre end dem, der gør rent og plejer og passer. Jeg ved, at det er en travl hverdag på ældrecentret, og frem for, at det ikke bliver gjort, er det godt med frivillige, der skaber glæde og forandring i hverdagen,” siger Anny Winther.

Går ud over rekrutteringen

Sektorformand i FOA, Karen Stæhr, anerkender, at nogle borgere sagtens kan ’nøjes’ med en frivillig til eksempelvis en gåtur. Hun fastholder dog, at ansatte fortsat skal have del i omsorgsarbejdet.

”Jeg synes, man skal se på, hvad vi er ved at gøre ved området. Omsorgsopgaver kan ikke ene og alene udliciteres til frivillige, som ikke er uddannet til at vurdere borgerens behov,” siger hun og tilføjer en anden problematik:

”Hvis ansatte ikke får lov at bruge hele deres faglighed, kan vi få et problem med at rekruttere til jobbet fremover. Så vil det simpelthen ikke være attraktivt nok,” siger Karen Stæhr.