Gåture, højtlæsning af aviser, kagebagning og fællessang. Det er opgaver, som tusindvis af frivillige hver dag bidrager til ældresektoren med.

Toiletbesøg, kørsel og aktiviteter for psykisk syge. Det er derimod opgaver, som kommunernes ansatte plejer at varetage.

Men så klar er opgavefordelingen langt fra.

”Vi hører især fra ældreorganisationer, at frivillige kan føle sig presset til at udføre opgaver, som burde ligge hos de ansatte,” siger Johannes Bertelsen, der er formand for landsforeningen for frivillige organisationer, Frivilligt Forum.

Toiletbesøg, nej tak!

Ifølge en undersøgelse, som Ældre Sagen gennemførte i foråret, har mere end hver tredje af deres lokale formænd sagt nej til en opgave, som kommunen har tilbudt dem.

I 57 procent af tilfældene har begrundelsen været, at opgaven ikke burde varetages af frivillige. Det gælder blandt andet kørsel af syge ældre til genoptræning, aktiviteter for psykisk syge og hjælp til toiletbesøg.

Opgaver, hvor de frivillige har været utrygge ved det medfølgende ansvar, forklarer udviklingskonsulent i Ældre Sagens frivilligafdeling, Maria Blankensteiner.

Hun understreger, at Ældre Sagen generelt har et godt samarbejde med kommunerne, men finder opgaveglidningen problematisk.

”Vi ved, at kommunerne er presset på økonomi og personale, og vi vil gerne påtage os et samfundsansvar og øge antallet af frivillige. Men det er vigtigt, at vi får en debat om, hvor grænsen går, hvad der er kan- og skal-opgaver,” siger Maria Blankensteiner.

Spekulerer i frivillige

Også fagforbundet FOA er bekymret. Formand for social- og sundhedssektoren, Karen Stæhr, er bange for, at økonomisk pressede kommuner vil budgettere med frivillige kræfter i stedet for faguddannede.

”Jeg kan godt bekymre mig for, om kommuner vil falde for fristelsen og tage flere frivillige ind for at løfte flere opgaver,” siger hun og understreger, at frivillige kun skal varetage begrænsede opgaver, så de ældre er sikret den hjælp, de har brug for.

Formand for Frivilligt Forum, Johannes Bertelsen, er enig. Han fortæller, at der i flere kommunale aktivitetscentre er blevet fyret ansatte, hvorefter frivillige har overtaget.
Han er derfor bekymret for, at kommuner ’spekulerer’ i frivillige og understreger:

”Vi har absolut ingen interesse i at overtage de ansattes opgaver. Vi vil netop gerne varetage borgerens interesse for at være med til at sikre, at de får det, de har brug for,” siger han.

KL: supplement ikke erstatning

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforenings, Anny Winther (V) afviser bekymringen, og understreger at de frivilliges arbejde skal være et supplement og ikke en erstatning for de ansatte.

For at undgå en opgaveglidning er det derfor vigtigt at afstemme, hvem der gør hvad.

"KL holder derfor et årligt dialogmøde med de frivillige organisationer, så de får anerkendelse, men også så vi politikere kan få øjnene op for, om der er nogle hurdler eller nogle udviklingsmuligheder indenfor området," siger hun.

Socialminister: ikke noget hattedamesamfund

Socialminister Karen Hækkerup (S) har sammen med resten af den nye regering en ambition om at få flere frivillige i spil for at styrke den offentlige, sociale indsats.

Også hun understreger, at de frivillige skal være et supplement og ikke en erstatning.

”Det skal være en balancegang. Vi skal ud i et hattedamesamfund, hvor vi afskaffer offentlige ydelser og erstatter det med, at der er en masse, som er frivillige,” siger hun.

Hvordan vil du forhindre, at der sker en opgaveglidning mellem offentligt ansatte og frivillige?

”Vi har skrevet ind i vores regeringsgrundlag, at det er noget, vi vil kigge på. Og jeg er allerede gået i gang med at se på: Hvor kan vi blive bedre til at bruge de frivillige, hvor er det rimeligt at gøre det, og hvad kan være til gavn for både dem og samfundet? Men det er klart, at de ikke skal erstatte arbejdsopgaver, som ellers skulle ligge i et almindeligt offentligt regi,” fastslår hun.