Kritikken regner ned over Køges borgmester, Marie Stærke, efter at det er kommet frem, at hun har kendt til omsorgssvigt på Plejehjemmet Nørremarken, som er kommet i fokus efter TV2’s dokumentar “Opråb fra plejehjemmet”, i et år, siden pårørende i oktober sidste år klagede over behandlingen af deres familiemedlem, skriver SN.DK.
Pia Kjærsgaard (DF) går nu så langt som til at kræve, at sagen skal have konsekvenser for Køge-borgmesteren, siger hun til Dagbladet Køge.
- Det er grotesk, at man som borgmester kan indrømme, at man står med de sager og ikke har gjort noget siden. Det er rystende. Jeg synes, hun skal stilles til ansvar, hun skal ikke slippe med bare at stå og undskylde, siger Pia Kjærsgaard, der er opstillet for DF i Sjællands Storkreds.
I lighed med tidligere erkender Marie Stærke, at hun ikke har ført tilstrækkelig med kontrol med, om den udarbejdede handleplan blev gennemført for et år siden.
- Jeg tager både Pias og andres kritik meget alvorligt, og det ansvar jeg har. Det er ikke sådan, at jeg sidder og er ligeglad eller ufølsom over det her. Jeg ærgrer mig over, at den tillid jeg den gang havde til redegørelsen, arbejdsindskærpelsen og handleplanen ikke var nok. Jeg er et ret tillidsfuldt menneske, jeg har ikke behov for at kontrollere en hel masse, men det må jeg konstatere, at det skulle jeg have gjort. Der skulle have været større kontrol, siger Marie Stærke (S) til Dagbladet Køge.
- Men jeg har også brug for at sige, at det ikke kun har været mig, der har siddet med den viden. Vi er flere, der har vidst, hvad der skete og hvordan der blev fulgt op, siger Marie Stærke.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.