Det lignede en blanding mellem en campingplads og en spejderlejr. De rigtige die-hard gamers har i flere døgn midlertidigt taget adresseændring til fortovet for at være de første til at få spillefingrene i den længe ventede Playstation 3.
Udgivelsen af den populære spillekonsol er flere gange blevet rykket på grund af tekniske problemer, og det var da også kun et begrænset antal, der blev sat til salg fredag morgen.Det skriver ENCToday.com.
Den heldige og ikke mindst tålmodige allerførste kunde var Sergio Rodriguez, som kunne gå tilbage forbi den lange kø med en PS3 under armen akkompagneret af store klapsalver fra de andre ventende fans. Han havde camperet foran butikken New York Circuit City i fem dage.
»Det her er det bedste spil nogensinde. Det er så meget ventetiden værd,« sagde den 25-årige grafiske designer. »Nogle folk kalder mig tosset, men jeg elsker altså bare at spille.«
Playstation 3 skulle være i den danske handel til marts. Der er fri campering fra nu af.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.