Det er ikke alle mænd, der er lige tossede med kvinder, der kun tager dem for deres penge og kendis faktor. Men ifølge hjemmesiden Female First har grundlæggeren af Playboy, Hugh Hefner, intet imod at blive seksuelt udnyttet for penge eller berømmelse.
Den 86-årige Playboy Mansion ejer, der for nylig fandt sammen med Crystal Harris igen, efter hun endte parrets forhold kun en dag før brylluppet, insisterer på, at han ikke vil blive stødt, hvis en kvinde udnytter ham for at gavne sin egen karriere.
- Jeg ville ikke blive stødt lige gyldigt hvad. Det er et faktum, at kvinder udnytter mig for at blive kendte og det ville være latterligt at lade som om, jeg ikke kan se det, konstaterer Hefner og fortæller videre:
- Og hvis de udnytter mig seksuelt, er det frem for alt et kæmpe kompliment i min alder.
Playboy-grundlæggeren er kendt for at date væsentligt yngre kvinder, og han mener da heller ikke, at hans smag i kvinder har ændret sig, siden han var 20 år gammel.
Da en journalist fra hjemmesiden Zeit Online spørger, om Hefner kan se sig selv med en partner på sin egen alder, svarer han:
- Ærligt? Nej. Min smag har aldrig ændret sig. Da jeg var 20, faldt jeg for 20-årige kvinder, og i dag falder jeg stadig for 20-årige. Det er ikke det værste - hvis man har råd til det, joker Hefner.
/ritzau/