Der har været tvivl i kommunerne og hos a-kasser om, hvorvidt arbejde udført for såkaldte platformsvirksomheder tæller som andet arbejde i forhold til eksempelvis 225-timers-reglen.
Tvivlen ved denne form for arbejde har gået på, om man reelt arbejder som selvstændig eller lønmodtager.
Men hvis man eksempel har taget rengøringsarbejde via Hilfr, så tæller det på samme måde andet arbejde, fastslår beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
Han sender nu breve ud til alle jobcentre og a-kasser, så sagsbehandlerne ved, hvordan reglerne er.
- Det er et område, der er vokset enormt stærkt, og hvor der måske har manglet noget klar vejledning. Det råder vi bod på nu ved at præcisere, at reglerne er sådan her, siger ministeren.
Fra oktober vil indkomst fra platformsarbejde desuden kunne medregnes til optjening af ret til dagpenge.
Det har indtil videre kun været muligt i begrænset omfang, men nye regler på dagpengeområdet gør det endnu mere attraktivt at tage småjobs gennem dele- og platformsøkonomi.
Det er dog et krav, at der er betalt skat af indkomsten, ligesom arbejdet skal være udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Troels Lund Poulsen håber også, at præciseringen giver platformsvirksomhederne et mere sikkert grundlag, end de har haft.
Gennem sin deltagelse i Disruptionrådet - der i disse dage er samlet i Gråsten - har han erfaret, at mange har været usikre på reglerne
- Mange virksomheder har efterspurgt det her, fordi de oftest ikke har vidst, hvor de stod. Men nu kan de med sindsro gå ud og fortælle deres brugere, at arbejdet kan være med til at opfylde 225-timers-kravet eller optjene dagpenge, siger han.
Hilfr - der formidler rengøringsarbejde - har som den første platformsvirksomhed herhjemme tegnet overenskomst med 3F.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.