Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
"Med nedsættelsen af udvalget sætter vi nu gang i et arbejde med at se nærmere på bestemmelserne om ekspropriation i planloven. Ekspropriationsudvalget er sammensat af juridiske eksperter, der skal undersøge ekspropriationsreglerne med fokus på særligt borgernes retssikkerhed."
Ekspropriationsudvalget nedsættes som opfølgning på aftalen mellem regeringen, S og DF om Danmark i bedre balance fra juni 2016.
Udvalget skal undersøge planlovens ekspropriationsbestemmelser med henblik på at se hvilke muligheder der er for at forbedre borgernes retssikkerhed ved ekspropriation, og på hvilke konsekvenser ekspropriationsreglerne har i forbindelse med den nye planlov. Som en del af undersøgelsen sammenlignes ekspropriation og taksation på henholdsvis det kommunale og det statslige område.
Advokat Håkun Djurhuus:
"Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet i det nye Ekspropriationsudvalg og få kastet lys over de nærmere forhold vedr. ekspropriation efter planloven. Jeg ser frem til samarbejdet med de øvrige udvalgsmedlemmer og konstruktive drøftelser i udvalget, så vi sikrer at planloven og ekspropriationsreglerne virker efter hensigten."
Ekspropriationsudvalget har følgendes sammensætning:
Håkun Djurhuus, partner og advokat i Bech-Bruun (formand)
Charlotte Bigum Lynæs, Chefjurist i Landbrug & Fødevarer
Ellen Skodborggaard, Advokat i Plesner
Hans Faarup, landinspektør
Helle Tegner Anker, Professor ved Københavns Universitet
Jacob Mchangama, Direktør for Justitia
Pernille Christensen, Juridisk chef i KL
Rikke Søgaard Berth, partner i Horten
Ekspropriationsudvalgets undersøgelse forventes afsluttet i starten af 2018.
For yderligere pressekontakt:
Erhvervsministeriet: Presserådgiver Rasmus Holm Thomsen tlf. 91 39 94 55 / rht@evm.dk.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.