»Du kan stadig få sol og strandferie, men bare ikke med et almindeligt charterfly. Du kan tage af sted fra København med rutefly i stedet. Der findes eksempelvis stadig rejser til Sydspanien«, siger direktør for Danmarks Rejsebureau Forening Lars Thykier.
Tålmodighed
»Der er pladser rundt omkring hos de forskellige flyselskaber. Men man skal selv gøre sig den ulejlighed at bestille fly og hotel. Fordelen ved denne form for rejser er, at det ikke er så fastlagt som charterrejser. Du kan selv bestemme, hvornår du tager af sted, og hvornår du vil hjem igen«, fortæller Lars Thykier.
Prisen på en påskeferie kan muligvis blive en smule dyrere, men det kan klares ved at tage af sted på skæve tidspunkter i stedet:
»Hvis du kan vente med at tage af sted til mandag den 17.marts og komme tilbage mandagen efter, så er prisen lavere,« fortæller Lars Thykier.
Ifølge salgsdirektør hos Star Tour Stig Elling er der pladser tilbage til New York, Barcelona og Paris med rutefly. Star Tour har dog ikke flere pladser til varme destinationer.