Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
I Bluepark mener vi, at der skal være plads til alle, og at alle skal have en fair chance. Derfor behandles alle, der søger job hos os ens, uanset etnisk oprindelse, religion, seksualitet eller eventuelle pletter på straffeattesten. Alle kandidater vurderes enkeltvis i forhold til det job de måtte søge i Bluepark og ud fra hvor kandidaten befinder sig i sit liv i dag.
Der skal være plads til oprejsning uanset om man har dummet sig i kampens hede, fortæller Blueparks administrerende direktør Nikolaj Florentz Mackowski. "Vi tør godt stole på, at kriminalforsorgen har gjort deres arbejde, når tidligere staffede personer sluses ud. Alle kan i et øjebliks affekt begå en fejl, - det kan være jalousi eller en simpel misforståelse, der fører til at dummer sig. Men når straffen er udstået mener jeg, at man fortjener et løft og en fair chance for at bevise, at man er blevet klogere."
Efter Nikolaj Florentz Mackowskis opfattelse, så ønsker langt de fleste med en plet på straffeattesten, at vende tilbage til en normal tilværelse med familie, venner og et fast job at stå op til hver dag. "Mange arbejdsgivere ønsker at forebygge eventuelle problemer ved at vælge tidligere straffede personer fra i rekrutteringsprocessen. Der mener jeg, at de begår en fejl. Det kan meget vel være, at kaste guld på gaden. Vi vil gerne give folk en fair chance og vurderer derfor individuelt hvor en jobkandidat er i sit liv, " fortsætter Nikolaj Florentz Mackowski.
Fremgangsmåden gælder for både chefgangen og folk på gulvet og i marken. Uanset om der er tale om en kontorchef, phonere til vores call center eller parkeringsvagter. "Der bliver kigget på, om der er tale om en engangsforseelse, eller om vi har med en notorisk voldsmand at gøre, eksempelvis. Det sidste er vi naturligvis mindre interesseret i, men fordi du i en brandert eller lignende er røget i klammeri med en dørmand på et diskotek, betyder det ikke nødvendigvis, at vi vælger en fra som kandidat. Vi vælger, at ikke dvæle for meget ved fortiden, men ser fremad - og giver gerne folk en fair chance til at bevise, at de har udviklet sig og lært at hændelsen" slutter Nikolaj Florentz Mackowski.
Vil du vide mere om Bluepark, eller om vores seneste tiltag, er du meget velkommen til at kontakte administrerende direktør Nikolaj Florentz Mackowski på telefon 31 31 44 38 eller email nfm@bluepark.dk
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.