En 24-årig mand blev tirsdag eftermiddag stukket med en kniv på Grønlands Torv i Aalborg.
Manden er blevet ramt i armen og er ikke i livsfare, oplyser vagtchef Mogens Hougesen.
Knivstikkeriet skete ved 14-tiden på parkeringspladsen, der hører til et boligbyggeri på Grønlands Torv.
Ifølge vagtchefen flygtede gerningsmanden efter knivstikkeriet fra stedet i en sølvgrå bil, som politiet nu leder efter.
Politiet mener, at motivet til knivstikkeriet kan være inddragelse af gæld.
- Vi har en idé om, at offer og gerningsmand kender hinanden, og at det måske handler om inddrivelse af noget gæld, siger Mogens Hougesen.
Den sårede 24-årige kommer fra Aalborg Øst.
Han er blevet kørt på Aalborg Universitetshospital. Han har mistet en del blod og skal opereres i armen.
/ritzau/