Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
PKA får prisen for pensionskassens store fokus på at fordele risikoen på mange forskellige typer af risici - dette har resulteret i betydelige investeringer i absolut afkast strategier som supplement til aktier, obligationer og ejendomme. PKA forventer at spredningen af risikoen medfører, at man vil være mindre sårbar over for den næste økonomiske krise - populært sagt er alle æggene ikke lagt i en kurv.
"PKA har lagt vægt på at tilpasse sig de nye muligheder, der løbende opstår i markedet. Disse er typisk forskellige fra traditionelle investeringer og bidrager derved til robustheden i pensionskassen", siger Søren Grooss, porteføljemanager hos PKA.
Adm. direktør i PKA, Peter Damgaard Jensen, er meget tilfreds med den anerkendelse, PKA i disse år høster internationalt:
"Det er en flot anerkendelse af det hårde arbejde, vores investeringsafdeling har lagt i at implementere en ny investeringsstrategi, hvor vi bruger risikoen mere optimalt og dermed fastholder et stabilt og højt afkast til vore medlemmers pensioner," siger Peter Damgaard Jensen.
Hvert år uddeles Risk Awards i forskellige kategorier. Prisen gives til de globale institutioner og banker, der har været bedst inden for deres felt. Derudover skal prisvinderne vise evne til at være nyskabende - og frem for alt er vinderne valgt ud fra hvem, der har tjent deres kunder/medlemmer bedst i det forløbne år.
Prisen bliver overrakt PKA ved en ceremoni i London den 29. januar.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.