En turné venter forude, men sangerinden Pixie Lott har også ambitioner om at slå an inden for mode- og filmbranchen.
Boys and Girls-sangerinden har allerede haft to af sine singler liggende som nummer et på den internationale musikliste, men Pixie Lott drømmer også om at opnå andre erfaringer.
Hvis hun får et hul i kalenderen, vil den ambitiøse sangerinde involveres mere i mode og spillefilm. Det skriver contactmusic.com.
"Jeg ville elske at spille skuespil i fremtiden. Jeg ved, det er farligt for sangerinder at gå den vej, men jeg har bare lyst til at prøve det hele," siger Pixie Lott.
Den 18-årige stjerne er dog ikke bange for, at berømmelsen vil ændre hende som person.
"Jeg vil bare være en normal 18-årig pige, ligesom jeg var før, en oprigtig person," siger Pixie Lott.