Ritzau
Opdateret kl. 06:30
De forsvarende mestre i verdens stærkeste ishockeyliga, NHL, Pittsburgh Penguins, vandt natten til lørdag ude over Ottawa Senators og udlignede dermed til 2-2 i finaleserien.
Sejren på 3-2 blev grundlagt i første periode, hvor holdet vandt perioden 1-0 efter scoring af Olli Maatta, der ved målet blev assisteret af holdets helt store stjerne Sidney Crosby.
Selvsamme Crosby gjorde det til 2-0 i starten af anden periode. Her blev det også til 3-0 til Pittsburgh, der sidst i perioden måtte se Ottawa reducere.
I tredje periode fik Ottawa scoret endnu en gang. Scoringen faldt kort før tid, og tættere på kom de ikke.
Det næste opgør spilles i Pittsburgh. Der spilles som sædvanligt bedst af syv opgør.
I den anden semifinale står der også 2-2 efter fire opgør. Den spilles mellem Anaheim Ducks og Nashville Predators.
Der er ingen danskere tilbage i årets udgave af NHL-slutspillet.
Pittsburgh Penguins eliminerede i kvartfinalerne Washington Capitals, der har danske Lars Eller på holdkortet. Han var den sidste dansker, der måtte forlade slutspillet.
Pittsburgh, der er forsvarende mestre, møder i den anden semifinale Ottawa Senators. Her fører Senators 2-1 i opgør. Fjerde opgør spilles fredag aften lokal tid.
/ritzau/