Endnu inden filmen 'Inglorious Basterds' er kommet i biografen, snakker Brad Pitt allerede om en efterfølger. Det siger producer Harvey Weinstein, der arbejdede sammen med Pitt og instruktør Tarantino i Anden Verdenskrig-filmen.
"Brad vil gerne lave Inglorious 2. Vi vil alle gerne lave den. Og filmen har endnu ikke haft premiere. Men desværre kan jeg ikke afsløre plottet," siger Weinstein i et interview med GQ Magazine.
Produceren kunne afsløre, at de havde så meget overskydende materiale fra optagelserne, at de kunne lave endnu en film.
Filmen, der får dansk premiere den 28. august 2009, handler om en gruppe amerikansk-jødiske soldater med navnet 'Bastards' under Anden Verdenskrig. Filmen har dog fået en lidt alternativ stavemåde Inglorious Basterds.