Til formiddag blev formanden for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard forsøgt skudt.
Episoden fandt sted ved hans hjem på Frederiksberg. Gerningsmanden affyrede et skud hen over hovedet på den 70-årige Lars Hedegaard, hvorefter pistolen gik i baglås.
Herefter flygtede gerningsmanden til fods mod Søndermarken og videre ind i Zoologisk Have.
Ifølge BT har vidner set en mand, der svarer til beskrivelsen af gerningsmanden, hoppe ind til flodhestene.
Et vidne, som BT har talt med, fortæller, at to mænd maskeret med skimasker hoppede ind til flodhestene. Den ene havde en rød jakke på, hvilket svarer til beskrivelsen af den 20-25-årige mand, som politiet efterlyser.
Den anden havde en sort North Face-jakke på.
Gerningsmanden beskrives af politiet som ca. 30 år, mørkt tykt hår, iført en rød postbudlignende jakke.