Endnu en gang er det lykkedes somaliske pirater at kapre et skib ud for Afrikas Horn.
Der er 13 besætningsmedlemmer ombord på skibet, der er tysk, men sejler under Bahamas flag.
Farvandet er tæt bevogtet af internationale flådestyrker, alligevel er kapringen den tredje alene i 2009.
Skibet, der denne gang er havnet i piraternes klør, hedder Longchamp, og sejler med flydende gas, som det kan laste 3.415 ton af. Det er ikke oplyst, hvor skibet var på vej hen, da det blev kapret.
Det er småt med informationerne om episoden, men de ombordværende er alle filippinere undertaget én, der stammer fra Indonesien. Det skriver The Guardians hjemmeside.