En slæbebåd med 16 mand om bord er blevet kapret af pirater. Båden er amerikansk ejet og sejler under italiensk flag i Adenbugten.
Besætningsmedlemmerne menes at være uskadt, oplyser Andrew Mwangura fra 'De Østafrikanske Sømænds Hjælpeprogram'.
Ifølge Mwangura var slæbebåden ved at slæbe to pramme, da den blev kapret. Kapringen viser, at piraterne ikke er bange af sig.
"Episoden viser, at piraterne er blevet mere dristige og mere voldelige," siger han ifølge jp.dk.
Nato-talsmænd, der var om bord på det portugisiske krigsskib NRB Corte-Real, der patruljerer i Adenbugten, fik et alarmopkald fra slæbebåden, men kommunikationen blev afbrudt blot seks minutter senere.
Tidligere på dagen havde pirater forsøgt at kapre et skib på 26.000 ton i Adenbugten, men det lykkedes ikke, da de besætningen på det store skib bogstaveligt talt spulede dem væk med højtryksvandslanger.
Samtidig sidder den amerikanske kaptajn, Richard Phillips, som gidsel på det danskejede Mærsk-skib på tredje døgn.