Bydelen Las Condes i Chiles hovedstad Santiago får en gade eller en plads ved navn Pinochet. Tirsdag besluttede det lokale byråd at opkalde et sted i bydelen efter Chiles tidligere diktator, der døde 10. december. Det skriver Reuters. Las Condes er stedet, hvor Pinochet boede under hele sit styre.
Byrådet vil nu overveje, hvilken gade eller plads der skal bruges til at mindes den tidligere militærleder, der regerede i Chile mellem 1973 og 1990.