Det er en god idé at tjekke modtageren, når man sender nøgenbilleder af sig selv til andre.
Det har en 23-årig mand måtte sande, efter han ved en fejl kom til et sende billeder af sine ædlere dele til en kommende arbejdsgiver. Det skriver The Mirror.
Manden ville fejre de gode nyheder om et nyt job ved at sende et nøgenbillede til en ven. I stedet kom han til at sende det til en HR-medarbejder i det firma, hvor han lige var blevet ansat. Den unge mand stoppede dog ikke der. Da han ikke fik noget svar, sendte han nemlig billedet igen. Da der igen ikke kom noget svar, ringede han nummeret op, og fik en lidt anden i røret, end han havde regnet med.
HR-medarbejderen meldte derefter medarbejderen til politiet, men trak siden sin anmeldelse tilbage, da det blev klart, at der var tale om en fejl. Jobbet måtte manden dog vinke farvel til.