Liggestole i skrigende pink, borde og stole i samme farve og tilmed et pink tv har indtaget Nørrebros runddel i København. Alt sammen i sympati med det hedengangne Ungdomshus på Jagtvej 69. Møblerne, der kun står et langt brostenkast fra den nu tomme grund er sat op af aktivister med tilknytning til Socialistisk Ungdomsfront (SUF).
- Der er behov for rum i byen, hvor der ikke ses ned på folk der er anderledes. Hvor folk ikke dømmes på deres udseende, deres hudfarve, om de er kærester med én af samme køn eller om de har piercinger. Steder hvor vi selv definerer rammerne, lyder det i en pressemeddelse.
Både i Tyskland og i Spanien har der været fredelige happenings til fordel for Ungeren.