Et omstridt lovforslag om at begrænse studerendes mulighed for at tage to videregående uddannelser blødes nu op af uddannelsesminister Søren Pind (V).
Regeringen er "positivt indstillet over for at se nærmere på muligheden for, at personer selv skal kunne betale for en ekstra heltidsuddannelse på samme eller lavere niveau".
Det skriver ministeren ifølge Jyllands-Posten i et svar til Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg.
Lempelsen vil dog kun gælde de studier, hvor der er ledige pladser.
Over for avisen uddyber ministeren:
- Jeg har fået en masse henvendelser fra studerende, der beder om muligheden for selv at kunne betale for en ekstra videregående uddannelse.
- Det kan de ikke i dag, og derfor er jeg villig til nu at se på, om de nuværende regler er for firkantede, og om vi kan åbne for den mulighed, siger Søren Pind.
72.000 har indtil videre skrevet under i en underskriftindsamling imod det udskældte lovforslag om et såkaldt uddannelsesloft, som støttes af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Både SF og De Radikale bakker op om muligheden for brugerbetaling.
- Vi er grundlæggende imod et uddannelsesloft. Det er den forkerte retning at trække Danmark i, men vi er også pragmatikere og vil hjælpe dem, som nu bliver ramt af loftet, siger De Radikales uddannelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen, til Ritzau.
SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark, kalder forslaget om brugerbetaling for "pest eller kolera":
- For på den ene side vil studerende stå uden mulighed for at tage en anden uddannelse. På den anden side vil man give dem en lille kattelem, hvor de, der har råd, kan købe sig en uddannelse nummer to, siger han til Ritzau.
- Fordi vi er optagede af, at så mange som muligt kan tage en anden uddannelse, vil vi gerne støtte det. Men vi kommer stadig til at stemme imod det samlede uddannelsesloft, og vi kommer også til at kæmpe for at få det ændre igen.
Ifølge forslaget kan studerende ikke tage to videregående uddannelser, hvis uddannelse nummer to er på samme eller lavere niveau end den første. Det ventes, at cirka 2200 studerende bliver omfattet af det.
Det er dog muligt at få dispensation fra lovforslaget - blandt andet hvis ens første uddannelse ikke har været anvendt på arbejdsmarkedet i mindst fem år.
/ritzau/