Det er ikke småpenge, man skal af med, hvis man drømmer om at købe den danske skuespillers lejlighed i hjertet af København.
Intet mindre end 14.800.000 kroner koster herligheden.
Lejligheden rummer 170 kvadratmeter fordelt på fem værelser. Derudover har boligen både altan og elevator, så man slipper for at tage trapperne.
Pilou Asbæk købte boligen tilbage i 2017 for 9.395.000 kroner, så han står til en imponerende gevinst på 5.405.000 kroner, hvis salget går igennem!
Pilou Asbæk har medvirket i flere store danske film, herunder "Spies & Glistrup" fra 2013. Hans store internationale gennembrud kom dog i rollen som Euron Greyjoy i HBO’s hitserie "Game of Thrones."