I det sidste lange stykke tid er alt i rekordfart gået i den rigtige retning for Pilou Asbæk, men den prisvindene skuespiller er i øjeblikket slået skakmat af en slem knæskade, der sætter hans karriere på pause de næste seks måneder.
"Hvad enten jeg vil det eller ej, så står den på et halvt års pause nu," siger Pilou Asbæk til B.T.
Selve årsagen til knæskaden vil Borgen-stjernen ikke nærmere ind på, men den 29-årige skuespiller afslører dog, at han har vredet det højre knæ så meget, at to ledbånd er revet over. Og det betyder altså, at han ikke kan arbejde de næste mange måneder.
"Når man er skuespiller, er man jo afhængig af at kunne bevæge sig. Skaden i mit knæ betyder, at jeg må sætte nogle projekter på standby, indtil jeg er klar igen, forklarer Pilou Asbæk.
I dag skal Pilou Asbæk under kniven, og her vil han få at vide, hvor længe han skal døje med det dårlige ben.
Kilde B.T