Han er uden tvivl et af Danmarks største navne på den internationale filmhimmel.
Nu har Pilou Asbæk scoret endnu en stor rolle.
Nemlig i den længe ventede "Blood on Snow", der er en filmatisering af bogen "Blod på sneen", som den norske forfatter Jo Nesbø udkom med i 2015.
- At være en del af "Blood on Snow" har været en utrolig oplevelse, bekræfter Pilou Asbæk ifølge bt.dk til The Hollywood Reporter.
Han fortsætter.
- Teamet, skuespillerne og crewet er exceptionelle, og jeg er stolt af at være involveret i et projekt, der har så meget hjerte. Jeg kan ikke vente med at se publikum se det, siger Pilou Asbæk.
Ud over den danske stjerne er også navne som Benedict Cumberbatch, Aaron Taylor-Johnson og Eva Green med på rollelisten.
Det er endnu ikke oplyst, hvilken rolle, der får fornøjelsen af den danske skuespiller.
Det er instruktøren Cary Joji Fukunaga, der er kendt for James Bond-filmen 'No Time to Die' og serien 'True Detektive', der instruerer Pilou Asbæk og det øvrige hold.