Pilotelever betaler overpriser

Trafikstyrelsen har i årevis tjent millioner på at tage overpriser til pilotstuderende.
Danske pilotstuderende betaler langt mere end i andre nordiske lande for at få cerfitikater, der viser, at de har taget pilotuddannelsen.
Danske pilotstuderende betaler langt mere end i andre nordiske lande for at få cerfitikater, der viser, at de har taget pilotuddannelsen. Foto: www.colourbox.com

Elever på landets pilotskoler har i årevis betalt overpriser for at få certifikater og godkendelser.

Årsagen er, at Trafikstyrelsen har taget overpriser for ydelserne - og har dermed tjent flere millioner.

Det skriver Politiken.

Overpriserne har fundet sted, selvom Rigsrevisionen for næsten 10 år siden løftede pegefingeren over for Trafikstyrelsen og sagde, at gebyrer kun må dække de faktiske omkostninger.

SF vil nu tage sagen op med transportminister Hans Christian Schmidt (V).

"Det er klokkeklart, at Trafikstyrelsen ikke må tjene på det her. Gebyrerne må kun dække styrelsens faktiske omkostninger," siger SF's Jonas Dahl til Politiken.

Den praktiske erhvervspilotprøve koster i Danmark næsten 7000 kroner - tilsvarende prøve koster kun lidt over 4000 i Sverige.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.