Der var dramatik i luften, da en familie skulle hjem til Florida i et lille to-motors fly. Piloten faldt om med hjertestop 30 minutter før landing. Heldigvis havde en af passagerne, Doug White, et flycertifikat. Han satte sig bag styrpinden og satte sikkert flyet ned på jorden.
Det var dog ikke uden en hvis spænding. Doug White havde nemlig aldrig fløjet så stort et fly, så han kontaktede den nærmeste lufthavn og bad om hjælp til flyve flyet.
"Jeg skal bruge hjælp. Jeg er nødt at tale med en pilot, der kender til fly-typen King Air. Vi er i store problemer," lød det fra den paniske familiefar.
Herefter vendte han sig mod sin kone og deres to døtre og bad dem om at bede til gud.
Det lykkedes 56-årige White at lande flyet 30 minutter senere. Undervejs var han hele tiden i kontakt med folk på landjorden, der guidede ham detaljeret i, hvordan han skulle få flyet med sin familie sikkert ned.
Piloten overlevede desværre ikke turen, men White og familien slap med skrækken fra den voldsomme oplevelse.