De satte ild på biler og bygninger.
10.000 utilfredse demonstranter i en yderst usædvanlig begivenhed i det ellers meget autoritetstro Kina.
Demonstranterne i Weng'an-området i Guizhou-provinsen krævede en ny efterforskning af den afdøde 15-årige Li Shu Fan, der ifølge politiet begik selvmord.
Familiemedlemmer mener dog, at hun blev dræbt - og de mistænkte fortsat er på fri fod.
OL om få uger
Det oplyser det statslige nyhedsbureau China Daily, og de oplysninger bekræftes af det private selskab Hong Kong Cable TV.
Demonstrationen står ikke alene - den er en del af flere dages uroligheder, blot en måneds tid før Kina er vært ved De Olympiske Lege i Beijing.