Dansende fingre på joysticket og øjne klistret til skærmen forbindes normalt med lumre drengeværelser.
Men nu vil pigerne også være med til at spille Playstation. En amerikansk undersøgelse viser, at cirka 40 procent af spillerne er piger, og det skyldes blandt andet, at udbuddet af spil til piger er blevet endnu større.
Sony giver også pigerne æren for, at salget af Playstation 2 netop har rundet 500.000 i Danmark. Især den lyserøde version af den populære Playstation 2 er simpelthen blevet revet væk i butikkerne.