En pigebande har netop stukket en 16-årig pige ned på en bodega i Avedøre.
Det bekræfter Vestegnens Politi over for eb.dk
"Det er sket på Corner Bodega ved 18-tiden ved et opgør mellem to grupper piger fra henholdsvis København og Avedøreområdet. Det går over gevind og en lokal pige bliver stukket ned," siger vagtchefen.
Pigen er netop nu på skadestuen, hvor hun behandles for stiksår i ballen og låret. Skaderne er ikke livstruende.
Vidner har set en gruppe piger løbe fra bodegaen, men signalementerne er sparsomme.
Ifølge vidnerne var to iført Canada Goose-jakker, og to havde opsat hår.
Pigerne skulle være af anden etnisk oprindelse end dansk og mellem 13 og 18 år.