Opdateret kl. 15:45
Opdateret: Pigen er blevet fundet i god behold, og vi har derfor fjernet hendes billede.
Borgere hjalp politiet, da en pige på 11 år blev offentligt efterlyst af Nordsjællands Politi torsdag.
Midt på eftermiddagen kunne alarmen afblæses. Pigen er fundet og er i god behold, lyder det fra vagtchefen.
Hun havde forladt Hundested Skole i Hundested om formiddagen, og torsdag først på eftermiddagen gik politiet ud offentligt med en appel om hjælp.
"Tak for jeres hjælp", lyder det fra politiets vagtchef på meddelelsestjenesten Politi Update.
/ritzau/