Man kan snildt kradse nogle gode skillinger ind ved at male sine kone. Det kan en sælger af et Picasso-maleri i hvert fald skrive under på.
Maleriet 'Tete de Femme (Jacqueline)' - på dansk 'Kvindehoved (Jacqueline)' - er et portræt af den spanske malers anden kone og blev i går solgt på auktion hos Christie's i London for 8,1 millioner pund, eller hvad der svarer til knap 70 millioner danske kroner.
Det er mere end dobbelt så meget, som forventet.
Maleriet forventedes nemlig kun at indbringe fire millioner pund på tirsdagens auktion, hvor det stod side om side med en række andre mesterværker af blandt andre Renoir og Matisse. Det skriver AFP.
Picasso-maleriet har været i privat eje og ikke set offentlighedens lys siden 1967.