Der var smil over begges ansigter, da Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup dukkede op til premieren på "Den sidste viking" i Imperial biografen i København.
Pia Kjærsgaard er nemlig blevet oldemor, kunne hun smilende fortælle til den samlede presse, lige som Pia Kjærsgaard også har delt nyheden på det sociale medie Instagram.
- Det er helt, så det svulmer. Det er vildt, lød det blandt andet fra Pia Kjærsgaard til herognu.dk.
Hun fortsætter.
- Han er en stor, dejlig dreng. Han skal hedde Eddie, fortalte Pia Kjærsgaard, som sammen med gemalen havde besøgt den nye guldklump før de ankom til premieren.
Parret har sønnen Troels og datteren Nan, som hver har to døtre.
På Instagram skriver Pia Kjærsgaard:
- Velkommen Eddie, vores første oldebarn. Vi glæder os til at lære dig at kende.
Du kan se opslaget lige herunder.