Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, der kæmper for lige ret til adoption, kirkevielser og kunstig befrugtning, er en meget militant organisation.

Det siger Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, i bogen Hvor regnbuen ender - en interviewbog om homoseksualitet, hvori flere politikere og fremtrædende homoseksuelle deltager.

I interviewet siger partilederen, at mange homoseksuelle er politisk aktive, og hun retter et angreb imod den homoseksuelle interesseorganisation.

»Jeg vil sige specielt de aktive i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Dem, synes jeg, er meget militante,« siger hun.

Pia Kjærsgaard ønskede i går ikke at uddybe udtalelsen.

LBL tager det helt roligt

»Vi forventer ingen støtte fra den side. Jeg har ikke lyst til at komme med en særligt militant reaktion på det,« siger familiepolitisk sekretær Anja Bang, der mener, at foreningen blot kæmper for at opnå ligestilling og samme rettigheder som heteroseksuelle.

I interviewet siger Pia Kjærsgaard, at homoseksuelle bør have samme rettigheder som alle andre, dog ikke hvad angår for eksempel kirkelige vielser. Ifølge hende må en minoritet fravælge nogle ting.

»For hvor stopper det ellers henne? Det er ikke for at være morsom, men hvad så med to mænd og en kvinde eller to kvinder og en mand? Skal de også have en kirkelig vielse?« spørger hun og afviser samtidig inseminering af lesbiske.

»Det er ikke o.k. for mig. Ud fra samme begrundelse som tidligere: Hvornår stopper det? Det kan godt blive lidt for regnbueagtigt,« siger Pia Kjærsgaard.

En rigtig familie

I 1800-tallet voksede en del børn dog op hos familier med to kvinder. Det fortæller Karin Lützen, lektor i historie på RUC.

»Mange frøkener blev aldrig gift, og de adopterede børn fra børnehjem og stiftede en lille familie. Børnehjemmene mente sikkert, at det var vigtigere, at børnene fik et hjem. Det kan perspektivere vores noget rigide forestilling om, hvordan en rigtig familie skal se ud,« siger Karin Lützen.