- Jeg er dybt berørt. Det er jo fuldstændig urimeligt og forfærdeligt, og det kan jo ikke undgå at berøre de andre tegnere og hele det danske samfund, siger Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard til Avisen.dk.
- Jeg bakker 100 procent op om Kurt Westergaard. Og jeg mener, at alle ubetinget bør støtte ham i, at han kan og skal have lov til at bruge sin grundlovssikrede ret til at ytre sig.
For Pia Kjærsgaard er det en påmindelse om, at der stadig er kræfter i Danmark, som modarbejder de danske frihedsrettigheder.
- Mindelserne fra Muhammedkrisen ligger dybt i ens sind, og dette anfald mod Kurt Westergaard vækker det hele til live igen. De islamistiske kræfter trives desværre i bedste velgående i vores land. Og det er helt afgørende, at vi som nation går op imod det.
Formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup, mener, at de formodede mordplaner mod Kurt westergaard kræver øget indsats for at bevare de danske værdier.
- Vi har nu et endnu bedre grundlag for at sætte hårdt ind over for fundamentalistiske muslimer i Danmark, og vi må endvidere sørge for hele tiden at styrke politiets muligheder i denne kamp, siger Peter Skaarup, der roser PET s indsats.
Dansk Folkeparti opfordrer også moderate muslimer i Danmark til at komme på banen.
- Vi politikere kan opstille en synlig konsekvens over for den slags hjemlig islamisme, men det moderate muslimske samfund må også komme på banen med en fordømmelse uden forbehold. Der kan ikke være nogen som helst forståelse for denne primitive fanatisme, siger Peter Skaarup.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.