Statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) nytårstale møder kritik fra støttepartiet. Ifølge Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, var talen alt for EU-begejstret.
- Halvdelen af statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale gik med en ukritisk lovprisning af EU-samarbejdet, helt uden at berøre problemerne med den grænseoverskridende kriminalitet på grund af de nedlagte grænser i unionen og deraf følgende tilstrømning af kriminelle fra Østeuropa til Danmark, lyder det fra Kjærsgaard, der fortsætter:
- Statsministerens kobling af de danske forbehold og manglende evne til at imødegå klimaforandringer virker en smule søgt. Jeg har svært ved at se, hvordan udvidelsen med Syd- og Østeuropæiske lande, der i forvejen ikke er kendt for deres indsats for miljøet og ofte ikke overholder EU s egne regler, skulle gavne Danmark i klimadebatten.
Heller ikke Foghs henstillingen til de offentligt ansatte om at dæmpe deres lønkrav ved de kommende overenskomstforhandlinger var heller for heldig, mener hun.
- Statsministeren havde meget fokus på det internationale i sin nytårstale, og nærmest kun en løftet pegefinger til arbejdsmarkedets parter på trods af de åbenlyse problemer med at fastholde og rekruttere ansatte i den offentlige sektor, hvilket ikke nødvendigvis er det bedste signal at sende til de offentligt ansatte i en situation, hvor tingene er lidt anspændt, siger hun.