Kræv folkeafstemning om Lissabon-traktaten, eller afvis at støtte regeringen i EU-politikken!
Sådan lyder DF-formand Pia Kjærsgaards klare opfordring til SFs formand, Villy Søvndal.
Sidstnævnte mødes i eftermiddag med de andre såkaldt EU-positive partier i Statsministeriet for netop at diskutere Lissabon-traktaten, som regeringen, De Radikale og Socialdemokraterne på forhånd afvist en folkeafstemning om.
Men DF-lederen er ikke i tvivl om, at Villy Søvndal sidder med en stor magt i det selskab.
- Der er ingen tvivl om, at statsministeren meget gerne vil have SF med til at støtte op EU-politikken. Derfor bør Villy Søvndal afvise at deltage i forhandlingerne, hvis han ikke kan få en folkeafstemning om Lissabon-traktaten, siger Pia Kjærsgaard til Avisen.dk.
Det lykkedes ikke at få en kommentar fra Villy Søvndal, men han har tidligere afvist, at han har magten til at gennemtrumfe en folkeafstemning.