Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, er mildest talt ikke glad for, at PETs øverste chef angiveligt har lagt hindringer i vejen for, at hun skulle besøge fristaden Christiania.
Det skriver BT.
”Det er chokerende for mig at høre det her. Jeg er rystet og rasende,” siger hun til BT.
Fem tillidsfolk i Politiets Efterretningstjeneste, PET, har indgivet en klage over PET-chefen Jakob Scharf.
Anklagen lyder på, at Jakob Scharf stik imod reglerne har tvunget en række politifolk i PET til at kigge i Pia Kjærsgaards (DF) kalender, for at forhindre hende i at besøge Christiania.
”Jeg glæder mig til at høre Jakob Scharfs forklaring på det her, for den må han komme med,” siger Pia Kjærsgaard til Ekstra Bladet.
Kilde: BT