Ekstra Bladet kan i dag fortælle om det yderst kølige forhold Pia Kjærsgaard har haft til sin egen mor. Siden en hård skilsmisse mellem hendes forældre for hele 54 år siden skulle forholdet mellem de to have været noget anstrengt.
I 2001 skulle den tidligere DF-leder så have brudt kontakten endegyldigt til moderen, der kvitterede med at gøre sin datter arveløs.
De to fik aldrig lagt deres stridigheder bag sig, for moderen døde for nyligt og er altså blevet bisat eller begravet uden sin berømte datters tilstedeværelse.
Dansk Folkepartis presseafdeling har bekræftet til Ekstra Bladet, at hun ikke har deltaget i sin mors begravelse, men siger, at Pia Kjærsgaard ikke ønsker at kommentere historien yderligere.
Kilde: Eb.dk og Ekstra Bladet