Det var Pia Kjærsgaard, der torsdag afgjorde, at B.T. s beskyldninger om, at Morten Messerschmidt skulle have hyldet Hitler, nu alligevel skal prøves i retten.
Sådan lyder forklaringen fra B.T. s chefredaktør, Arne Ullum, efter at det torsdag sidst på eftermiddagen kom frem, at ikke bare Morten Messerschmidt, men hele Dansk Folkeparti, lægger sag an mod avisen.
Efter tirsdagens forvirring om, hvad B.T. og Messerschmidt egentlig var blevet enige om, blev de to parter enige natten til torsdag, forklarer Arne Ullum.
- Vi giver hinanden håndtryk på aftalen, men Morten skal først have godkendt den hos Pia. Så kan jeg forstå, at Pia har vendt tommelfingeren nedad i dag (torsdag, red), siger Arne Ullum til TV2 News.