Pia Kjærsgaard har forvandlet sit ellers så stærke højreparti, Dansk Folkeparti, til et klæbrigt, klynkende parti uden nogen magt og indflydelse. Og det på trods af at de sammen med regeringen har sørget for, at Foghs venner i landbruget og erhvervslivet får 15 milliarder kroner i skattelettelser om året. Gad vide, hvad også deres vælgere siger til det?
Men stadig – selv i den situation, som Fogh har sat hende i – prøver hun at trygle og true sig til indflydelse. Hun har svært ved at vænne sig til, at hun står i en helt ny situation. Fogh har nu pludselig to andre bejlere, der frier til ham, og med begge vil han få et flertalsgivende samarbejde.
Men Pia – hvor vil hun finde nye legekammerater henne ?