Det er muligt at skrive sig op til en restvaccine, men det bliver sværere at komme til, fordi vaccinerne fra Pfizer/BioNTech har vist sig at holde længere end tidligere antaget.
Det skriver DR.
Vaccinen har vist sig at holde 30 dage og ikke kun fem dage, som tidligere var forventet. Derfor er der færre overskydende vacciner, fortæller Ole Thomsen, der er koncerndirektør i Region Midtjylland.
- Når vi ved, at vaccinerne kan holde sig i længere tid ude på vaccinationsstederne, så kan vi planlægge bedre, og derfor bliver der færre, vi skal skynde os at få brugt på sidste del af dagen, siger han til DR.
Der har dagligt været tusindvis, som har skrevet sig op på lister til at blive ringet op, hvis der er overskydende vacciner på et vaccinationscenter. På den måde kan man komme lidt hurtigere til, end ens alder ellers berettiger til.
Det kræver, at man kan møde op i løbet af 30 minutter, hvis man bliver kontaktet.
Der er relativ lille chance for at komme igennem til en restvaccine. For eksempel havde omkring 44.000 skrevet sig op til en vaccine i sidste uge i Region Midtjylland. 285 fik en restvaccine.
Ole Thomsen forventer, at det nogenlunde vil være billedet fremover, og han håber, at folk stadig vil skrive sig op, selv om chancen for at komme til ikke er ret stor.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.